logo

3 fede look med jeans

Et par jeans er meget mere end bare et par jeans og med mere end 100 år på bagen, er jeans-moden nærmest blevet en uendelig trend, som ses alle steder i gadebilledet.

Vi har igennem årene set hvordan den oprindelige jeansmodel, er blevet videreudviklet til flere forskellige modeltyper, farver og udsat for avancerede vasketeknikker, så de bedst mulig rammer forbrugernes ønsker, kropstyper og ikke mindst tidens modetendenser.

Enhver mand uanset alder og størrelse bør have minimum 2-3 par jeans hængende i deres garderobe. Jeans er nemlig så alsidige, at man uden problemer kan bruge dem på flere forskellige måder og hermed opnå flere forskellige looks.

Mangler du dog lidt inspiration til, hvordan du får det bedste ud af dine jeans? Så læs her, hvor vi giver vores bud på 3 fede look med jeans. 

 

  1. Det afslappede look

Jeans er perfekte til den afslappede stil. Specielt i overgangsmånederne, hvor look’et ikke må blive for mørkt og tungt.

Det er ikke vigtigt, om du sætter en T-shirt, sweatshirt eller strik dertil, overdelen skal blot være afslappet og udstråle komfort. Derudover på overdelen gerne være en basis style, da det på den måde bliver jeansene, der bærer look’et og giver dig dén afslappede følelse og udstråling.

Fodtøjet skal være behageligt. Sandaler, klip-klappere eller en blød kanvas sko.

 

  1. Smart Casual

Skjorten har altid været en måde for mænd at tage sig bedst muligt ud på. Så går du efter et smartere udseende, skal du vælge en ensfarvet lys skjorte til dine jeans, da den automatisk vil give dig en sofistikeret, men samtidigt casual og nedtonet stil. Tilføj et lækkert læderbælte og du har et stilsikkert look, som ikke bare kan bruges på jobbet, men også til mindre formelle lejligheder. For at det ikke bliver FOR pænt, vælg et par fede sneakers. Med et par pæne sko bliver det hurtigt lidt for meget. Du skal være smart – men endelig ikke for smart.

 

  1. Dobbelt Denim

Udtrykket ”dobbelt denim” bruges, når man både bærer denim foroven f.eks. en denimskjorte, denimjakke eller lign. og forneden eksempelvis jeans eller denim shorts. Denne kombination blev engang betragtet som værende et modekiks, men dobbelt denim er nu én af de hotteste trends. Det er latterligt nemt at sætte sammen. Det eneste du behøver, er en fed denimjakke eller denimskjorte også dine jeans. Vi anbefaler dog, at de 2 dele er i forskellige farvenuancer el. kvaliteter. Vælg gerne et par mørke jeans og en lidt lysere denim skjorte eller jakke, det giver en god balance i looket. Også her skal du vælge et par cool sneakers og du har fuldendt det rå dobbelt denim look.

Husk! Hvis du er en plus size mand, bør du udelukket købe dine jeans fra brands, der har specialiseret sig i at designe og producere jeans til store mænd, da du på den måde lettere finder den rigtige fitting og pasform.