Har du nogensinde set de der pirat-film fra Disney? Her snakker jeg om Pirates of the Caribbean. Som er, så populær At jeg næsten er sikker på du har set den. Ellers må du i hvert fald have hørt om den. I hvert fald er der i alle disse film. En lille magisk genstand der går igen. Det er et kompas. Der peger hen imod det. Som bæreren af kompasset ønsker sig allermest i sit liv. Når kompasset skifter hænder Så skifter nålen retning. Den mærker hvad individet søger. Og hjælper vedkommende med, at nå frem til det.
Det jeg synes er interessant ved dette magiske objekt er At det findes i virkeligheden. Det er, men ikke i kompas-form. Og det er ikke noget vi behøver, at stjæle fra hinanden. Som det konstant sker i filmene. Nej. Det virkelige kompas er noget der findes indeni os; Og som vi alle besidder.
Det er, men en evne. Som vi på en eller også anden måde har glemt med tiden. Børn ved typisk godt hvad de vil have. Og er i stand til, at bevæge sig direkte hen imod det Men med tiden bliver ti irettesat af samfundet og vores omgivelser. Vi bliver belært om At der er en plads til os i samfundet. Som det forventes, at vi opfylder. Det er kompas-nålen i andre menneskers liv. Der ender med, at guide vores egen færden. Vi lægger timevis af hårdt arbejde i en virksomhed Så ejeren af den kan komme hen til sit mål Men hvad med vores eget kompas? Hvad blev der af denne naturlige trang til, at opfylde vores egne mål?
Den er blevet kvalt Men det gode er At flammen aldrig helt kan dø Hvis du begynder, at lytte til. Og følge. Dit indre kompas igen Så vil du begynde, at mærke det stærkere og stærkere;, Da jeg følte mig helt fortabt i livet. Satte jeg mig ud i min Ford s max. Og begynde , at køre i en tilfældig retning. Hver gang jeg kom til et kryds eller også en rundkørsel. Lod jeg min mavefornemmelse bestemme. Hvilken retning jeg skulle tage. Pludseligt holdt jeg udenfor en stor bygning. Som jeg godt kunne genkende. Det var en virksomhed jeg havde været i praktik i Da jeg var helt nyuddannet. Jeg havde virkeligt nydt, at arbejde der. Og elskede stemningen og kollegerne Men jeg havde søgt job et andet sted Fordi de kunne betale en betydeligt højere løn. Det var min mavefornemmelse der havde ledt mig herhen igen. Og pludseligt blev det tydeligt for mig. Det var her. Mit indre kompas pegede hen. Jeg var ikke glad på mit nuværende arbejde. Heller ikke, selvom det betalte godt; Jeg var træt og frustreret. Og jeg kunne ingen ende se på det. En hurtig køretur. Med intuitionen bag roret. Og nu kendte jeg svaret på alle mine problemer.
