Jeg har altid været en person, der var så langt fremme i skoene, at mine tæer var nødt til at krumme. For mig skal der altid være fart over feltet, og jeg kan på ingen måde sidde stille i mere end 5 sekunder. Der skal ske noget, og det kan kun gå for langsomt! Samtidig ved jeg nøjagtigt hvor jeg gerne vil hen i livet, og jeg har ingen planer om at lade noget holde mig tilbage. Jeg er altid i gang med at udleve mine planer, og få ting til at ske omkring mig. Der er nogle mennesker der ikke bryder sig om den måde jeg opfører mig på, eller min personlighed i det hele taget, men det synes jeg er helt okay! Faktisk ser jeg det som et rigtigt godt tegn: hvis alle kunne lide mig, så var jeg nok ikke mig selv. Folk er utroligt forskellige, og den eneste måde du kan få alle til at synes godt om dig på, er ved at sætte en facade op. Ikke bare en enkelt facade faktisk: men en facade overfor hver enkelt person du interagerer med. Hvis du viser dem de sider af dig, de godt kan lide, og holder de andre skjult, så vil de selvfølgelig godt kunne lide ?dig?. Men det er jo ikke dig de kan lide ? det er din facade, en lille brøkdel af dit sande jeg!
Så når folk fortæller at de finder mig irriterende eller frustrerende, så smiler jeg ved tanken om, at jeg stadig ikke er bukket under for presset for at vinde alles accept. Hvis nu alle hadede mig, så var det måske værd at overveje om der var noget direkte galt mig. Men eftersom jeg har massevis af venner som accepterer mig for den jeg er, så kan jeg trygt og roligt bevæge mig igennem verden, uden at være bekymret over at andre ikke kan lide den jeg er.
Når man har så stor en personlighed som jeg har, så finder man ud af, at man føler et behov for at udstråle den endnu mere. Den nemmeste måde at gøre det på, er ved at lade de genstande man ejer kommunikere ens personlighed ud ? gerne på overdreven vis. Først gjorde jeg det med tøj: prangende jakkesæt og provokerende farver. Det var dog ikke nok; jeg følte stadig ikke, at min store personlighed havde rum nok til at udfolde sig. Så var det jeg fik øje på en Dacia ? den perfekte bil, til min stolte personlighed. Ligesom at en person af lille bygning kan have en stor personlighed, så behøver en bil heller ikke fylde hele vejen for at være ?stor?. Bilerne fra Dacia har et eller andet over sig, der bare skriger personlighed og individualitet.
