Sænk Din Angst Igennem Forberedelse og Visualisering

Som det er i dag, er det næsten alle danskere, der lider af en eller anden form for angst. Det er selvfølgeligt ikke alle disse angst-typer der er så slemme, at de ville blive diagnosticeret som sådan. Angst er derimod en naturlig reaktion på ting, som vi alle bærer rundt på ? for nogle går den blot ind, og forstyrrer i så høj grad, at det i høj grad begrænser dem og/eller går ud over deres livskvalitet. Ingen bør være flove over at de er ramt af angst. For at hjælpe dem der har angst, vil jeg her dele en teknik, som har været rigtig brugbar for mig. Overordnet set handler det om at sænke ens angst igennem forberedelse og visualisering: det er altså ikke en kur jeg tilbyder. Vi kan aldrig slippe helt af med angst, da det er en del af den menneskelige oplevelse: men vi kan sænke den til et niveau, hvor den er brugbar frem for hæmmende.

Det vi skal huske på er, at angst typisk er et produkt af, at vi ikke ved hvordan fremtiden vil udforme sig. Det er næsten altid en frygt for det ukendte. Det kan eksempelvis være en eksamen man skal til, hvor man ikke er sikker på, om det vil gå godt eller skidt. En sund og hjælpsom form for angst vil være en man føler i lav grad, i dagene op til eksamen. Det skal nærmere føles som en spænding, og blot give en den nødvendige motivation til at læse op, og forberede os godt på eksamen. Den usunde angst er den der kan ramme én, lige som man er på vej ind i eksamenslokalet. Her kan man gå fuldstændigt i panik, og alt går i sort. I sådan en situation er angsten på ingen måde hjælpsom: tværtimod går den ud over ens evne til at gøre det godt. Så hvad gør vi?

Som sagt er der tale om en frygt for det ukendte. Da det ikke er muligt at spå om fremtiden, kan vi selvfølgeligt ikke kortlægge den ned i mindste detalje. Fremtiden vil altid have en række ukendte elementer. Vi kan dog prøve at skære så mange af dem væk som muligt.

Lad os eksempelvis sige, at du skal ud og fremvise et hus til nogle potentielle købere. Først og fremmest så skal du selvfølgeligt forberede dig så godt som muligt på forhånd. Kig tilstandsrapporter godt igennem, og forestil dig hvilke spørgsmål de kunne ske at stille. Luk eventuelt øjnene, og forestil dig hele gennemgangen af huset, og de ting de kunne ske at lægge mærke til og spørge om. Mød også gerne op ved huset i god tid, så du kan gå ruten igennem i virkeligheden et par gange før de potentielle købere møder op. Alle disse øvelser har til formål et fjerne nogle af de ukendte elementer, så du bedre kan håndtere dem, der er tilbage, uden at blive overvældet af angst.