Da jeg nåede mine teenage år. Blev jeg virkelig led ved mine forældre. Jeg ved godt, at stort set alle går igennem en fast når de når de der 13-14 år. Hvor de laver oprør Men det her var virkelig i ekstrem grad. Jeg var som et blodtørstigt monster. Jeg pressede på alle de knapper jeg kunne finde. Der ville skabe reaktioner fra mine forældre. I dag er jeg målløs over At de overhovedet gad blive ved med, at kæmpe. De er i sandhed de bedste forældre et menneske overhovedet kan bede om!
Nu hvor jeg er blevet voksen. Og er kølet af på det punkt. Har jeg ofte tænkt tilbage på den tid og spurgt mig selv hvorfor jeg agerede på den måde. Efter meget filosoferen. Er jeg nået frem til den konklusion At jeg ganske enkelt kedede mig. Jeg havde ikke rigtigt noget i mit liv. Der virkelig tiltalte mig eller også som jeg brændte for. Jeg tog i skole Fordi det nu engang var noget man gjorde;, Men der var ikke en eneste ting på skoleskemaet der sagde mig noget. Jeg havde ingen fritidsinteresser. Og jeg havde formået, at skubbe alle venner væk på skolen. Jeg var ensom og frustreret. Og det ledte til en enormt smertefuld følelse af afmagt Men mine forældre var der stadig. Og de blev hængende Så min utroligt dumme og umodne måde, at genfinde en følelse af kontrol på. Blev, at finde måder hvor jeg kunne styre dem på Hvis jeg kunne sige noget, så ledt og smertefuldt At det fik min far eller også mor til, at græde. Jamen, så var jeg i kontrol. Jeg ville være den. Der kunne beslutte, at de skulle have en negativ følelse.
Jeg væmmes ved tanken om de ting jeg har sendt mine forældre igennem. Og er evigt taknemlig for, at de bar over med mig. Og hjalp mig igennem. Jeg er også uendeligt taknemlig for At de fik idéen til, at sende mig på efterskole jylland. Det, at komme væk hjemmefra; Og starte mit liv forfra i nye omgivelser. Var præcis det der skulle til for, at stoppe den negative spiral jeg havde fanget mig selv i. Efterskolen var en mulighed for, at genopfinde mig selv. Og prøve, at finde kontrol på nye og mere konstruktive måder.
Det var fantastisk effektivt. Det gik op for mig At kontrol og ansvar går hånd i hånd. Nu hvor jeg selv havde kontrol over, at rydde mit værelse op. Eller komme ned, at spise mad til tiden. Var der også et ansvar forbundet med det. Allerede på efterskolen fik jeg realisationen At jeg havde overset mit ansvar overfor mine forældre Da jeg opdagede kontrollen jeg havde over dem. Den næste ferie jeg havde derhjemme brugte jeg derfor på, at åbne op overfor dem. Græde sammen med dem. Og fortælle dem hvor meget jeg elsker dem og alt hvad de har gjort for mig.
