Der er mange forskellige tidspunkter i livet, hvor vi møder nogle fremmede mennesker, og forsøger at danne venskaber med dem. Nogle gange er det endda forventet, eller i hvert fald i ens bedste interesse, at man kommer godt ud af det, med disse fremmede mennesker. Det sker første gang for os, når vi som små børn kommer over i en eller anden form for daginstitution eller dagpleje. Her er vi dog typisk ikke gamle nok til at være helt klar over, hvad det er for nogle sociale spilleregler der er gang i. Men det er her vi første gang lærer vigtigheden af, at have gode alliancer med fremmede.
Når vi så starter i skolen, så tager vi denne lektie med os, og forsøger at gøre et godt indtryk. Vi skal bruge mange år sammen med disse fremmede mennesker, så det er bedst, hvis vi kommer godt ud af det sammen med dem. Senere gentager vi det samme på de næste skridt i uddannelsen og til sidst på arbejdspladsen. Man vælger sjældent sine egne kolleger, men da man kommer til at bruge mange timer sammen med dem hver dag, så er det bedst hvis man kommer godt ud af det sammen med dem.
Men hvordan kan vi forventes at komme godt ud af det med fremmede? De kan jo være vidt forskellige fra os! Sådan er der i hvert fald nogle der tænker. Nogle kører i en Renault Espace mens andre kommer kørende til arbejdet i en Ford Focus. Vi er naturligt på jagt efter ligheder og forskelle, så vi kan starte samtaler og begynde at lære hinanden at kende. Det kan være alt fra biler til ens påklædning. Det sted jeg ser spliden mest, er når det kommer til musik. Der er mange måder man kan åbne op omkring sig selv på, men ens musiksmag er ofte et af de nemme steder at starte. Hvad for noget musik man lytter til kan nemlig sige ret meget om ens personlighed: men samtidig er det ikke helt absolut, og man kan derfor stadig tage det stille og roligt med at kommunikere ens værdier til disse fremmede mennesker.
Men nogle vælger at angribe musikken hårdt og direkte. For nogle er der en genre-krig i gang. For disse mennesker findes der kun én slags rigtig musik. Måske vil de himle øjne af, at du godt kan lide pop-musik (for det må da være dig der er noget i vejen med, når du godt kan lide det mest populære musik? Eller noget?). Eller også vil de sige, at tung metal er det eneste der er værd at lytte til. Måske synes de ikke at det du kan lide at lytte til er ?rigtig? musik, fordi det er elektronisk og der altså ikke er nogle rigtige instrumenter involveret? Genre-krigene kan tage mange former, men ingen af dem giver mening. Ingen af dem hjælper os med at danne bånd eller lære hinanden at kende.
