Opdater din bolig på én dag

Bolig

Boligen er dit fristed. Det er her, hvor du kan finde ro og slappe af efter en lang dag. Når du kommer tilbage fra ferie og træder ind ad døren til hjemmet, sænker der sig en velkendt ro i kroppen. Men den følelse får du kun, hvis du føler dig rigtigt hjemme. Det er derfor vigtigt, at du føler dig veltilpas i boligen og netop får den følelse af ro og velvære i dit hjem. Er dette ikke tilfældet, er det måske på tide at opdatere hjemmet.

Inden du bliver helt forskrækket og tankerne flyder hen mod murerstøv, væltede vægge og snavsede håndværkere så træk vejret dybt. Du kan nemlig sagtens forny din bolig uden at skulle bruge et halvt år eller en hel opsparing på. Der er nemlig ingen grund til at sætte gang i et mindre byggeprojekt, for at ændre looket på din bolig. Det kan sagtens gøres på både kortere tid og på et mindre budget.

 

Første skridt på vej imod drømmehjemmet

Det kan godt være en udfordring at skulle se nye muligheder i sit hjem, specielt hvis det har været indrettet på den samme måde i en længere åre række eller kun har været indrettet på én måde. Derfor er det en god idé at kigge andre steder først. Find inspiration til boligindretning i blade, magasiner, på nettet eller hos venner og bekendte. Her er du nemlig ikke begrænset af din egen tankegang om, hvordan rummet plejer at se ud. Det er et nyt rum for dig og derfor har du ikke en foruddannet forestilling om, hvordan det skal være indrettet.

Gem billederne hver gang du ser noget, som tiltaler dig og del dem ind i kategorier efter rum. På den måde ender du ikke ud med en masse billeder af boliginspiration, du ikke kan finde hoved og hale i, men i stedet kategorier med inspiration til hvert rum. Dette gør beslutningsfasen langt mere overskuelig. Hav gerne en blok til at ligge ved siden af under din research, så du kan skrive idéer og tanker ned med det samme.

 

Form rammerne

Vægge danner typisk rammerne for et rum. Har du tænkt over hvilket udtryk dine vægge skal have? Kig dine inspirationsbilleder igennem. Har du valgt billeder med farvede vægge, vægge med tapet, spartlede vægge eller noget helt fjerde?

Det er heller ikke sikkert, at den inspiration du har fundet til væggene i billederne kan lade sig gøre i dit hjem. Det gør ingenting. Du har fundet det udtryk, du synes er flot og det kan implementeres på andre måder. Du kan fx skabe et unikt udtryk med illustrationer, billeder eller de smukke plakater fra Vissevasse.   

 

De små detaljer

Kig i dine inspirationsbilleder. Er der nogle gennemgående elementer? En farve eller materialer der dukker op flere gange? Det er der en grund til. Selvom du måske ikke selv var klar over det, er det de ting du bliver draget af og derfor også de ting, du skal søge efter når din bolig skal opdateres. Du kan let få både farver og materialer ind i boligen. Prøv fx at indrette med nye vaser i den farve eller det materiale, der tiltaler dig.

Der er mange måder at implementere en ny indretning i hjemmet på og en nem måde at opdatere boligen på, er ved at brug af friske planter. En ekstra bonus her er, at du på ugentlig basis kan sætte friske blomster i vaserne og på den måde hele tiden opdatere boligen. Lad dig ikke begrænse af normer, der findes ingen regler når det kommer til personlig stil.